Mål
- At få et bedre forhold til sin krop.
- At komme i bedre form og styrke motorikken.
- At have det sjovt og styrke det sociale fællesskab.
Hvordan virker motion?
At mærke kroppen igen. Blodet der ruller i årene og en naturlig træthed.
Når man har en rusten krop, der har været misbrugt af alkohol eller andre stoffer gennem mange år, giver motion hurtige resultater i form af et højere kondital, velvære og især forbedret motorik.
For nogle giver det selvtillid og mod på tilværelsen. For andre er motion en afledningsmanøvre for trangen.
Og endelig ser en del beboere foreningslivet som en mulighed for at udvide netværket efter behandlingen. Men først og fremmest er det en sjov måde at være sammen på.
Hvor mange timer?
Der er fælles aktiviteter i hallen en gang i ugen, hvor vi først og fremmest spiller volleyball, fodbold, badminton og gør gymnastik.
Enkelte har individuelle programmer af hensyn til fysiske sygdomme.
Udover den ugentlige aktivitetsdag i hallen skal beboerne sørge for, at de får motion en halvt time tre dage i ugen. Det kan være bordtennis, styrketræning, en gå- eller løbetur.